Det at dække et flot bord er en gammel kunst, som de fleste vil lære gennem deres bedsteforældre eller lignende. Det handler om formalitet og traditioner, men også om at være kreativ og legende. For der er ingen tvivl om, at der findes nogle rimelig konkrete regler for, hvordan et bord skal dækkes i forhold til placeringen af de forskellige glas, tallerkener og bestik, og disse regler skal gerne overholdes. Dog er der samtidig også rig mulighed for at udfolde sig mere kreativt med borddækningen. Dette kan eksempelvis gøres gennem valget af farver og farvekombinationer, som kan komme til udtryk i valg af dug, blomster og servietter. Samtidig kan man også tilføje ekstra bordpynt, som kan være med til at skabe en stemning eller måske opretholde et tema. Det kan for eksempel være, at man ligger bøgegrene på bordet til en hyggelig middag, hvor det naturlige er i fokus eller tyl, når det er et bryllup.

 

En sidste måde man også kan være lidt kreativ med sin borddækning er gennem servietfoldning. Der findes uendelig mange måder man kan folde en serviet, og disse måder er simple såvel som meget avancerede. Nogle mennesker er virkelig gode til at folde servietter og kan huske alle metoderne i hoved, mens andre har behov for at få det vist hver eneste gang. Her er det heldigt at leve i den digitale tidsalder, hvor man let kan slå en foldeteknik op på nettet, så man kan få præcis den serviet, som man ønsker. Det gode er, særligt hvis man dækker op til et større selskab, vil man efterhånden få det ind i fingrene, og der er ingen tvivl om, at man både vil blive hurtigere til at folde, og de vil samtidig også blive flottere. På den måde kan det virke træls, når man i starten begynder at folde, da det gerne går utrolig langsomt, men efter få servietter vil man opleve, at det bliver nemmere.

Find den servietfoldning, der passer til dit arrangement

Den bedste måde at sørge for den perfekte bordopdækning er ved, at man konstant har tankerne på temaet eller arrangementet. Det at skabe noget gennemført er en kunst, men hvis det lykkes er man også sikret en kæmpe succes. Derfor skaber det også en god effekt, hvis man vælger at folde sine servietter på en måde, så det passer til arrangementet. Det kan for eksempel være, at man folder servietten som en rose til et bryllup, da det symboliserer kærlighed og romantik, mens man kan folde et juletræ, når man skal fejre juleaften.

Få hjælp til servietfoldning til de helt store arrangementer

Som det allerede er nævnt, vil man hurtigt begynde at opleve, at foldningen af servietterne går hurtigere og hurtigere. Alligevel kan det virke utrolig uoverskueligt, hvis man skal folde servietter til en fest på 100 personer. Derfor giver det også utrolig god mening, at man beder venner eller familien om hjælp til servietfoldning, da det ellers kan være umuligt at nå, på nær man starter i ualmindeligt god tid.